Fendt 1100 MT – Kompromisløs power på bælter - 457 – 598 hk
Fendt 1100 MT er udviklet på grundlag af mange års erfaring med bæltetraktorer fra Challenger. Målet er at få omsat motorens 12-cylindrede power til trækkraft - og det gør den store bæltetraktor gennem bælterne. Via et unikt integreret affjedringssystem i bæltesystemet tilpasses begge drev til jordens konturer uafhængigt af hinanden og bevarer en maksimal kontaktflade uanset forholdene. Fendts bæltetraktorer bliver produceret i Jackson minnesota (USA), men du kan se den her i vores Fendt-udstilling i Starup og hør mere om teknikken.
Model | kW | hk |
1149 MT | 336 | 457 |
1145 MT | 365 | 496 |
1159 MT | 403 | 548 |
1165 MT | 548 | 598 |
Fendt 1000 Vario – Stor, stærk, unik - 396 – 517 hk
Fendt 1000 Vario er berømt. Lige siden den blev lanceret, har denne komplette traktor tiltrukket sig opmærksomhed som noget af det ypperste indenfor traktorteknologi og funktionalitet. Fendt 1000 Vario har høstet talrige priser i hele verden, men vigtigst af alt høster den også anerkendelse hos vores kunder for dens kompromisløse evner i marken. Rå muskelstyrke, intelligent ballast og dæktryksregulering, variabelt firehjulstræk Vario Drive, smidighed og utrolig komfort. Sæt dig godt til rette i Fendts super-komfortsæde, Evolution dynamic med luftaffjedring og aktiv klimastyring her hos os og bliv begejstret.
Model | kW | hk |
1038 Vario | 291 | 396 |
1042 Vario | 320 | 435 |
1046 Vario | 350 | 476 |
1050 Vario | 380 | 517 |
Fendt 900 Vario MT - Det bedste fra 3 verdener - 380 – 431 hk
Fendt 900 Vario MT kombinerer det bedste af tre verdener – Fendt Vario-transmissionen, unik bælteteknologi og Fendts fantastiske komfort. Med Fendt 900 Vario MT optimerer du din driftsøkonomi på kort sigt og er samtidig med til at bevare en sund jord som basis for markdrift på lang sigt.
Fendt 900 Vario 900 MT arbejder med potent syv-cylendret AGCO-Power motor på 9,8 | med dobbelt turbolader. De op til 431 hk omsættes til arbejdskraft via et bæltesystem med stor kontaktflade, SmartRide chassisaffjedring, og ConstantGrip rulleaffjedring - alt sammen i skøn forening med intelligent teknologi og et stort udstyrsniveau.
Model | kW | hk |
938 MT | 279 | 380 |
940 MT | 298 | 405 |
943 MT | 317 | 431 |
Nominel ECE R 120
Fendt 900 Vario – Klassens populære dreng - 275 – 396 hk
Siden 1995 har Fendt 900 Vario været populær hos store landbrug og maskinstationer takket være en komplet kombination af arbejdskraft og komfort.
Nu har Fendt lanceret en helt ny 900-serie. Det er ikke bare en lille opdatering. Det er heller ikke en 1000'er i mindre skala. Det er en helt ny traktor med masser af nyudviklet teknologi, der uden tvivl vil tilfredsstille de mest krævende chauffører.
Model | kW | hk |
930 Vario | 217 | 326 |
933 Vario | 239 | 326 |
936 Vario | 261 | 355 |
939 Vario | 283 | 385 |
942 Vario | 305 | 415 |
Fendt 800 Vario – Køreglæde er standardudstyr - 226 – 287 hk
Fendt 800 Vario vinder med sin kompakthed, fleksibilitet og ydeevne. Med dynamisk respons og et højt drejningsmoment byder den dig på en livlig køreoplevelse med op til 60 km/h, hvor lovgivningen tillader det. Samtidig sikrer intelligent motorteknologi et lavt forbrug af både brændstof og AdBlue®. Med op til 287 hk er Fendt 800 Vario en unik stortraktor til de fleste landmænd. Den er effektiv i marken og fremragende til transportarbejde, for med Fendt Stability Control (FSC) føler du dig altid sikker, når du kører. Chassisets design giver simpelthen den bedste kørekomfort og en optimal ergonomi.
Se den her hos os og book en testkørsel hjemme hos dig selv.
Model | kW | hk |
822 Vario | 166 | 226 |
824 Vario | 181 | 246 |
826 Vario | 195 | 265 |
828 Vario | 211 | 287 |
Nominel effekt ECE R120 |
Fendt 700 Vario – Hvis du er perfektionist - 144 – 237 hk
For nogle er det ikke nok bare at være god. De søger perfektion. Fendt har gjort sig ekstra umage for at gøre dit daglige traktorarbejde helt perfekt med Fendt 700 Vario. Det er en hel igennem optimal traktor i mellemklassen med styrke og manøvredygtighed, præcision, driftssikkerhed, funktionalitet og komfort.
Fendt 700 Vario kan klare mange opgaver. Få glæde af en løftekapacitet på ca. 10 tons og hydraulik fra en 109 l/min. Loadsensing-pumpe (152 l/min. eller 193 l/min. er option) – alt sammen under komplet kontrol via en Varioterminal 7” og 10,4” i smartphonelook med betjening på touchskærm og med taster.
Vælg Fendt 700 Vario næste gang, fordi alsidighed og perfektion hører sammen.
Model | kW | hk |
714 Vario | 110 | 150 |
716 Vario | 126 | 171 |
718 Vario | 138 | 188 |
720 Vario | 154 | 209 |
722 Vario | 168 | 228 |
724 Vario | 181 | 246 |
Maksimal ydelse i henhold til ECE R. 120
Læs Fendt 700 Vario brochure - klik her
Fendt 500 Vario – Din fleksible allround-traktor - 124 – 163 hk
Din hverdag byder sikkert på mange forskellige opgaver. Fendt 500 Vario har, hvad der skal til for at hjælpe dig med at løse dem. Traktoren er brugervenlig og nem at køre. Takket være dens Vario-transmission har du masser af motorkraft ved enhver hastighed fra 0,02 km/h til 50 km/h, så arbejdet glider nemt.
Desuden byder den smidige traktor på enestående udsyn og rummelighed. Dens design er så kompakt og smalt, at du virkelig har udsyn til det hele – uanset om det er den yderste kant af riven, den øverste halmballe på frontlæsseren eller det næste sprøjtespor. Panoramaforruden med dens let buede overkant sikrer fuldt overblik.
Hvorfor nøjes med en almindelig allround-traktor, når du kan få en Fendt 500 Vario
Model | kW | hk |
512 Vario | 91 | 124 |
513 Vario | 98 | 133 |
514 Vario | 110 | 150 |
516 Vario | 120 | 163 |
Nominel effekt ECE R 120
Fendt 300 Vario – En lille Fendt med stort udstyrsniveau - 100 – 133 hk
De fleste landmænd forbinder Fendt med store, potente traktorer. Det er synd, for Fendts små- og mellemklassetraktorer er også unikke og topmoderne traktorer, der løser arbejdsopgaverne hurtigt og effektivt. Fendt 300 Vario er ingen undtagelse, hvilket bl.a. bevises af, at den i 2015 blev kåret som ”Machine of the Year" i klassen "Traktorer under 150 hk".
Fendt 300 Vario fås fra 100 - 133 hk i tre udstyrsvarianter: Power, Profi og ProfiPlus- De har hver deres fortrin, som vores sælgere gerne vil gennemgå sammen med dig, så du får den optimale traktor til netop dit behov.
Model | kW | hk |
310 Vario | 74 | 100 |
311 Vario | 83 | 113 |
312 Vario | 90 | 123 |
313 Vario | 87 | 133 |
Nominel effekt ECE R 120
Fendt 200 Vario – Lille og utrolig vågen - 72 – 101 hk
Det siges, at man skal krybe, før man kan gå og løbe. Det passer fint på Fendt 200 Vario, for dens trinløse Vario-transmission kan krybe med 0,02 km/h (20 m i timen) og løbe op til en maksimal hastighed på 40 km/h uden at skifte gear. Derfor kan du altid arbejde med den ønskede hastighed, uanset om du har behov for at køre ekstremt langsomt i en specialafgrøde, eller skal hurtigt frem til næste opgave.
Panoramakabinen skal opleves. Her er uovertruffen benplads uden forhindringer, og alle betjeningsfunktioner er integreret i et centralt betjeningskoncept i højre side. Fendt 200 Vario har et utrolig højt udstyrsniveau for en traktor i sin klasse og har det ekstra, der skal til for at give dig en komfort og de funktioner, der gør din hverdag produktiv og komfortable.
Model | kW | hk |
207 Vario | 53 | 72 |
208 Vario | 60 | 81 |
209 Vario | 67 | 91 |
210 Vario | 73 | 99 |
211 Vario | 74 | 101 |
Nominel ECE R 120
Fendt 200 V/F/P Vario –Store traktorer med små kroppe - 72 – 101 hk
De smalsporede Fendt 200 V/F/P Vario blev oprindeligt udviklede med arbejde i vingårde og frugtplantager for øje. Siden fik kommuner og den grønne plejesektor øje på, hvor mange muligheder en ”rigtig” traktor giver dem. Fendt har løbende udviklet 200-serien og hele tiden sat nye standarder for klassen. Det blev senest bekræftet med Fendt 211 V Vario’s kåring til Tractor Of The Year 2018 – i kategorien ’Specialtraktorer’.
Fendt Vario er en brugervelig, komfortabel og effektiv traktor i frugtplantager, på planteskoler, til landskabspleje og kommunale opgaver. Kom ind og lad os finde den rigtige model til dig.
Model | kW | hk |
207 V/F | 53 | 72 |
208 V/F | 60 | 81 |
209 V/F | 67 | 91 |
210 V/F | 73 | 99 |
211 V/F | 74 | 101 |
Nominel ECE R 120

TBS tilbyder også specialbyggede Fendt traktorer til skovbrug