Nyheder om Fendt fra hele verden
På denne side viderebringer vi en række store og små nyheder fra og om Fendt fra nær og fjern. Det er ikke alle produktnyhederne, du vil kunne finde på det danske marked, men det er jo altid spændende at følge med i udviklingen.
Læs med herunder og følg Fendt på nærmeste hold.
Vi startede bloggen pr. 1. august 2026

Over 130 tidligere Fendt-medarbejdere samlet til gensyn
26. oktober 2026
Mere end 130 tidligere medarbejdere fra Fendts fabrik i Asbach-Bäumenheim var samlet til det årlige gensyn i Mertingen. Her fik deltagerne blandt andet en opdatering på udviklingen hos Fendt, herunder den nye lærlingeafdeling med plads til op mod 20 lærlinge samt arbejdet med at elektrificere transporten af førerhuse mellem Asbach-Bäumenheim og Marktoberdorf. Arrangementet gav samtidig tidligere kolleger mulighed for at mødes igen og som altid var humøret højt.
Læs den originale artikel hos Fendt
Kilder: Artikel: Fendt. Billede: AGCO/Fendt

Fendt 516 Vario Gen4 vinder sølv i Finland
16. oktober 2026
Fendt 516 Vario Gen4 har vundet en sølvmedalje i kategorien MidPower-traktorer på den finske landbrugsmaskinmesse MaatalousKonemessut 2026 i Helsinki. Juryen fremhævede blandt andet traktorens VarioDrive-transmission, AGCO Power CORE50-motor og det effektive samlede drivlinje-koncept. Fendt 500 Vario Gen4 er udviklet som en kompakt og alsidig traktor til blandt andet græs- og markarbejde, gårdopgaver og transport.
Læs den originale artikel hos Fendt
Kilder: Artikel: Fendt. Billede: Fendt pressefoto

Fendt 1167 Vario MT Gen2 får europæisk premiere med 680 hk
15. oktober 2026
Fendt præsenterer for første gang den nye Fendt 1167 Vario MT Gen2 for et europæisk publikum på EIMA 2026 i Bologna. Topmodellen i den nye Fendt 1100 Vario MT-serie yder hele 680 hk og et maksimalt drejningsmoment på 3.100 Nm fra en 16,2-liters sekscylindret MAN-motor. Den nye generation har desuden fået en opdateret kabine med FendtONE-førerplads, nyt lyskoncept og flere tekniske forbedringer. Fendt 1167 Vario MT Gen2 er samtidig finalist til Tractor of the Year 2027 i kategorien High Power.
Læs den originale artikel hos Fendt
Kilder: Artikel: Fendt. Billede: Fendt pressefoto

Fendt-traktorer opfylder autonomi niveau 3, og via PTx OutRun kan man automatisere høst og jordbearbejdning.
1. oktober 2026
Styresystemer og adskillige assistentsystemer er blevet fast forankret i landbruget. Ved at kombinere forskellige assistentfunktioner opnår Fendt-traktorer allerede i dag det såkaldte niveau 3-autonomi. Med de to options "OutRun Grain Cart" og "OutRun Tillage" kan Fendt-traktorer bruges autonomt til f.eks. kornhøst eller jordbearbejdning.
PTx OutRun er tilgængelig i Nordamerika og Australien samt i Sydamerika til Fendt 900- og 1000 Vario-serierne
Læs den originale pressemeddelelse hos Fendt
Kilder: Artikel: Fendt. Billede: Fendt pressefoto

Fendt 800 Vario: CORE80-motor vinder ”Diesel of the Year 2026”
13. september 2026
AGCO Powers CORE80-motor fra Fendt 800 Vario-serien er blevet kåret som ”Diesel of the Year 2026”. Motoren er en 8-liters, 6-cylindret motor, der i Fendt 800 Vario leverer op til 343 hk og er udviklet med fokus på høj ydelse og lavt brændstofforbrug. Fendt 800 Vario kombinerer CORE80-motoren med VarioDrive-transmissionen og Fendt iD-lavomdrejningskonceptet - en kombination der sikrer meget lavt brændstofsforbrug. Traktorserien har desuden allerede modtaget to Farm Machine 2026 Awards samt en amerikansk AE50 Award.
Læs den originale pressemeddelelse hos Fendt
Kilder: Artikel: Fendt. Billede: Fendt pressefoto

Fendt stiller Fendt 516 Vario til rådighed for universitet
9. september 2026
Fendt har stillet en ny Fendt 516 Vario til rådighed for Hochschule Weihenstephan-Triesdorf (HSWT) som permanent udlån til undervisning og forskning. Traktoren skal give studerende og forskere mulighed for at arbejde praktisk med moderne landbrugsteknologi og Smart Farming. Den specialkonfigurerede Fendt 516 Vario yder op til 174 hk og er blandt andet udstyret med ISOBUS, FendtONE-terminal, telemetri og datafunktioner. Traktoren skal blandt andet anvendes til forskning inden for jordbeskyttelse, effektivitet, energiforbrug og digitalt landbrug.
Læs den originale artikel hos Mekur
Kilder: Artikel: Merkur. Billede: Lehmann

"Harvesting Hero Award" til Flemming Rasmussen fra TBS Askildrup
8. september 2026
Flemming Rasmussen fra TBS Askildrup er den første vinder af ”Fendt Harvesting Hero Award”. Anerkendelse tager afsæt i at Flemmings dedikerede indsats, har resulteret i salget af ikke mindre end seks IDEAL-mejetærskere på en enkelt sæson, og det har vakt opmærksomhed hos Fendt, der begrunder anerkendelsen med: ”Hans præstation er mere end blot en rekord – den afspejler en klar succesformel baseret på kundetillid, teamwork, ydeevne i marken og partnerskab. Denne præstation tjener som inspiration for hele netværket og viser, hvordan konsekvent implementering og en kundefokuseret tilgang kan føre til mærkbare resultater i høsttiden.”
Kilder: Artikel: Fendt Forward. Billede: Fendt

Fendt udvider adgangen til FendtONE offboard og PTx FarmENGAGE
4. september 2026
Fendt udvider nu adgangen til sine digitale løsninger til landbruget. FendtONE offboard er tilgængelig i 14 europæiske lande (herunder Danmark), og understøtter blandt andet planlægning, maskinstyring, arbejdsopgaver og udveksling af data mellem mark og kontor. I lande, hvor FendtONE offboard ikke tilbydes, får Fendt-kunder nu adgang til PTx FarmENGAGE. Dermed kan Fendt tilbyde digitale løsninger til planlægning, dokumentation og maskindata på tværs af markeder verden over.
Læs den originale pressemeddelelse hos Fendt
Kilder: Artikel: Fendt. Billede: Fendt pressefoto

Fendt opdaterer traktorer med nye softwarefunktioner
3. september 2026
Fendt lancerer en række nye softwarefunktioner til de fleste modeller – også som opdateringer til eksisterende traktorer med FendtONE. Blandt nyhederne er TMS Flex, der kombinerer betjening via kørepedal og joystick, samt en videreudviklet anhængerbremseassistent, der giver mulighed for aktivt at bremse anhængeren. Desuden forbedres bl.a. sporføring og Tramline Control.
Læs den originale artikel hos Fendt
Kilder: Artikel: Fendt/AGCO. Billede: Fendt/ACGO

Fendt 1100 Vario MT runder 680 hk
3. september 2026
Fendt lancerer en ny generation af 1100 Vario MT med fire modeller fra 521 til 680 hk. Topmodellen 1167 Vario MT får en 16,2-liters MAN-motor med 3.100 Nm og transmissionen er forstærket til den højere effekt. Ny kabine med FendtONE, forbedret SmartRide-affjedring og op til 440 l/min hydraulik er blandt de øvrige nyheder.
Læs den originale artikel hos Fendt
Kilder: Artikel: Fendt. Billede: Fendt pressefoto

Fendt præsenterer 80 fods såmaskine
1. september 2026
Fendt har på årets Farm Progress Show i Iowa, USA præsenteret sin hidtil største Momentum-såmaskine. Den nye model har 32 rækker og en arbejdsbredde på 80 fod, svarende til godt 24 meter! Den er udstyret med ca. 4.500 l tank til såsæd, 3.800 liter gødningskapacitet og en femdelt ramme, der kan følge ujævnt terræn og bevare en ensartet sådybde.
Læs den originale artikel hos Farm Progress
Kilder: Artikel: Farm Progress – Andy Castillo. Billede: Fendt pressefoto

Fendt 500 Vario hædret med innovationspris
28. august 2026
Fendt 500 Vario er kåret som årets mest innovative traktor på Agra-messen i Slovenien. Juryen fremhæver især samspillet mellem den nye AGCO Power Core50-motor, VarioDrive-firehjulstrækket og en række assistentsystemer. Blandt nyhederne er trailerbremseassistent, automatisk reversering af kølerventil og ny belysning.
Læs den originale artikel hos B4B Schwaben
Kilder: Artikel: B4B Schwaben, Stefanie Birkle. Billede: Pressefoto Fendt

Fendt 832 Vario sætter rekord i lavt brændstofforbrug
25. august 2026
Fendt 832 Vario har sat ny rekord i den uafhængige DLG PowerMix-test for traktorer op til 350 hk. I blandet markarbejde blev forbruget målt til blot 235 g diesel pr. kWh plus 29 g AdBlue. Ved transport med 60 km/h forbrugte traktoren kun 331 g/kWh, hvilket ifølge Fendt er absolut bedst blandt store traktorer over 305 hk.
Læs den originale artikel hos iVT International
Kilder: Artikel: iVT International, Anjali Sooknanan. Billede: Fendt pressefoto

Fendt fremhæver avanceret maskinteknologi som modtræk mod konsekvenserne af ”Super El Niño”
22. august 2026
Fendt fremhæver i en ny pressemeddelelse, hvordan højtydende landbrugsmaskiner og præcisionsteknologi kan hjælpe brasilianske landmænd med at håndtere de udfordringer, som ekstreme vejrforhold kan medføre. Blandt løsningerne nævnes Fendt IDEAL-mejetærskere, Momentum-såmaskinen, Fendt 900 Vario og 1000 Vario samt Rogator-sprøjter. Fokus er blandt andet på høj kapacitet i korte vejrvinduer, mindre jordpakning, præcis såning og effektiv udnyttelse af brændstof og input.
Læs den originale pressemeddelelse hos Fendt
Kilder: Artikel: Fendt. Billede: Fendt pressefoto/revistacultivar
Fendt IDEAL 9T sætter brasiliansk høstrekord
19. august 2026
En Fendt IDEAL 9T har sat ny brasiliansk rekord ved at høste 2.599 ton majs på 24 timer uden afbrydelser. Mejetærskeren arbejdede med en 27-rækket GTS X25-majsskærebord og høstede 235,2 hektar med omkring 9 km/h. Kapaciteten var cirka 108 ton i timen, og målinger viste kun ubetydeligt spild. Du kan se en video fra rekordforsøget her ved at klikke på billedet.
Læs den originale artikel hos World Agritech
Kilder: Artikel: World Agritech. Billede: Fendt pressefoto

Fendt opgraderer IDEAL-mejetærskerne
15. august 2026
Fendt opdaterer IDEAL-serien med øget rensekapacitet og større separationsareal. CyclonePlus-rensesystemet øger kapaciteten med cirka 25 procent, mens IDEAL 8 og 9 får henholdsvis 27 og 12 procent større separationsareal. Til modelår 2027 kommer desuden mere slidstærke komponenter og et nyt halm- og avnespredersystem.
Læs den originale artikel hos Farmers Guide
Kilder: Artikel: Farmers Guide, Aleksandra Cupriak. Billede: Fendt pressefoto
Hvis du ikke er blevet træt i øjnene endnu, og vil læse flere spændende nyheder - så læs de seneste nyheder fra TBS.



