Danmarks mest solgte traktor i 2025 var en Fendt 942 Vario med 415 hk, men det er ikke den størrelse traktor, TBS tager med til NutriFair. De er gået i en helt anden retning og kommer med en 123 hk Fendt 312 Vario med frontlæsser. ”Vi vil selvfølgelig gerne snakke om de store modeller, der er perfekte foran en gyllevogn, dybdeharven eller en stor snittevogn, men Fendt leverer også andet. Faktisk er der pt. 8 konventionelle modelserier fra 79 til 550 hk og en eltraktor med op til 90 hk. I grunden ville TBS også gerne have en eltraktor med, men der er så stor efterspørgsel på dem, at fabrikken ikke kan undvære en til udstilling!
Nu bliver det altså en Fendt 312 Vario med Fendt Cargo 4X/75 EURO frontlæsser, der kommer til at stå på NutriFair. Det er en smidig letvægtstraktor med FendtONE brugerplatform, som mange steder både anvendes som allround-traktor hjemme omkring ejendommen, men også kører i marken med f.eks. strigler eller vendere, hvor dens lave egenvægt er en fordel.
Den nyeste generation - Fendt 300 Vario Gen5 – rummer et utal af innovative teknologier, der er pakket ind i et topmoderne design. En af nyhederne er Fendt DynamicPerformance (DP), der ved behov leverer 10 hk ekstra på alle modeller i serien. Den alsidige traktor kan leveres med op til 7 uafhængige hydraulikventiler – inklusive to eller tre ventiler, der aktiveres via multikoblingen eller frontlæsseren. Som på de større modeller giver FendtONE-brugerfladen chaufføren alle muligheder for nemt at arbejde med traktoren og sikre, at evt. dokumentation er tilgængelig. Komforten er helt i top med et drejbart Titanium-sæde og et nytænkt affjedringskoncept, så chaufføren har en dejlig arbejdsplads i VisioPlus-kabinen, hvorfra der er fremragende udsyn – perfekt til frontlæsserarbejde. Et moderne belysningskoncept med dagskørelys, LED-forlygter og GroundVision-trækbombelysning afrunder hele køreoplevelsen og øger både sikkerheden og arbejdskomforten.
”Vi har diskuteret, om det nu også er rigtigt at tage en af ”de små” med på udstilling, men jeg tror, det vil skabe grobund for mange gode diskussioner med gæsterne”, siger Thomas Lilleholt, der er distriktschef i TBS. ”Vi har f.eks. også oplevet stor interesse for vores 4-cylindrede Fendt 600 serie med 149 – 224 hk i løbet af 2025. Den kan lidt af det samme som dens lillebror i 300-serien og er en perfekt smidig allroundtraktor med frontlæsser – bare med en del flere hk. Vi tager chancen og er spændte på gæsternes reaktion på NutriFair”.


